onsdag den 21. oktober 2009

:-)

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer - det varmer en grøn piges hjerte :-)
Jeg er ret sikker på at bloggen genopstår på den anden side af flytning og jobsøgning :-) Men i de næste par måneder er der desværre lukket og slukket i køkkenet i det gule hus...
Og forresten så vil jeg da lige blære mig lidt med specialet - som indbragte et 10-tal :-) hehe!

Vi blogges ved i det nye år - Kærlig hilsen Green Girl

fredag den 16. oktober 2009

Over & out herfra :-)

Ja det blev til hele 55 velsmagende og indbydende indlæg her hos go'e gamle green girl :-) Jeg har desværre ikke rigtig tid til bloggen mere *snøft-snøft*, så derfor drejer jeg nøglen om her i det gule hus. Ihvertfald for en stund...
Det har været sjovt, skønt, hyggeligt og inspirende at have haft et publikum for mine mad-skriverier...Tusind tak for det :-)
Nu skal jeg igang med jobsøgning og flytning til en lidt større lejlighed - og forhåbentlig et større køkken :-)
Ha det rigtig godt og tak for denne gang.
Mange grønne efterårshilsner herfra den grønne pige i det gule hus!

(Måske dukker der en ny blog op i løbet af de næste par måneder...hvem ved?! *smiler skælmsk*)

onsdag den 23. september 2009

Græskar-muffins

Jeg har bagt græskar-muffins...Og det er der flere årsager til; for det først havde jeg noget græskar liggende i køleren der skulle bruges. For det andet fandt jeg en opskrift på græskar-muffins forleden som jeg ganske enkelt ikke har kunnet få tankerne fra. Og for det tredje skal man jo ha' et eller andet til dagens mange kopper kaffe og the :-) Og nu har vi muffins. Og de er orange. Og smager super lækkert - med et vildt twist af appelsin (faktisk har jeg altid ment at det aller-eneste mad der burde smage af appelsin, er appelsin. Hverken chokolade, kage eller noget som helst burde inficeres med det satans citrus-halløj. Men jeg har skiftet mening - græskar-muffins må godt smage af appelsin.)
Opskriften fandt jeg inde hos 'årstiderne', men jeg ændrede lidt i den, så jeg bringer her den opskrift jeg brugte. Opskriften giver 12 muffins.
Find først to skåle - en lille og en mellem.
I den mellem skål:
60 gram blødt, usaltet smør
180 gram finthakket/fintrevet hokkaidogræskar
2 æg
Skallen af en økologisk appelsin
1 dl mælk
(evt. 60 gram hakkede nødder, hvis man er til det. Jeg undlod dem)
Bland det hele godt sammen og stil til en side.
I den lille skål:
70 gram fuldkornsspelt
100 gram hvedemel
100 gram rørsukker
2 teske bagepulver
1 teske ingefær
3/4 teske knust stjerne-anis
3/4 teske knust fennikel-frø
1/4 teske salt
1/2 tsk knust spidskommen

Så hælder man det fra den lille skål (dvs de tørre ingredienser) over i den mellem skål med de våde ingredienser og rører det hele sammen til en velduftende, lind dej. Dejen hældes i muffinsforme (smurte) som fylde 3/4 op og bages ved 180 grader (minus varmluft) i cirka 30 minutter og afkøles derefter på en rist.
Den nedenstående billedserie burde forklare så'en nogenlunde hvordan man fra ide til indtagelse kun skal bruge cirka 40 minutter, hvoraf de 30 foregår i ovnens hede...ikke alle ingredienserne er afbilledet - men de fleste :-) Enjoy!

Stjerne-anis og fennikel-frø inden de skal i morteren

Finthakket hokkaido-græskar

Revet skal af en appelsin skal der også bruges

Og noget smør...

Rørsukker

Ubagte muffins...

Græskarmuffins direkte fra ovnen :-)

tirsdag den 22. september 2009

Grøntsags-suppe

Jeg lavede suppe igår. Vi fik jo den store mix-kasse fra årstiderne i sidste uge og der er stadig masser af grove grøntsager i køleren... Så det blev til en super-lækker grøntsagssuppe igår. En kæmpe portion ovenikøbet, så vi har til en en omgang aftensmad iaften.
Alle grøntsager blev snittet ret groft, for de skulle alligevel stav-blendes til sidst. Først hældes lidt olie i en stor gryde og alle grøntsagerne snittes, hakkes eller skæres. Og her er det jo at den kreative suppe-kok kan udfole alle sine suppe-talenter og blot få tømt køleskabet for grøntsager og krydderurter... Det meste vil kunne smides i gryden og resultatet skal nok blive lækkert...
Jeg havde:
2 store porrer + 5 hvidløgsfed (dette kom først i gryden og fik lige fem minutter, før de andre grøntsager kom med i)
Næsten et helt blomkål
1/2 butternut-squash (total yndlingsgrøntsag - kan bruges til at blive bagt i ovnen, laves til suppe, bruges i bagværk og som søde fritter...)
1/2 hokkaido-græskar (også yndlingsgrøntsag - samme anvendelsesmuligheder som butternut-squashen...)
3 store pastinakker (eller persillerødder - det kunne jeg ikke helt huske...)
Det hele kommes i gryden sammen med nok bouillion til næsten at dække grøntsagerne. Jeg tror jeg brugte henved en liter...Det hele koges mørt under låg og til sidst stavblendes det hele og smages til med hvad man nu lyster. Jeg twistede hele herligheden med karry...
Efteråret er jo over os og grøntsagssupper er virkelig en skøn måde at få spist nogle af alle de lækre, grove grøntsager på. Jeg putter ofte røde splitlinser i suppen og koger dem med sammen med grøntsagerne - når suppen så skal blendes, bliver de selvfølgelig bare blendet sammen med, hvilket gør suppen mere tyk og næsten dahl-agtig...men så mætter den også bedre og linser smager jo bare skønt. Jeg beregner cirka 50 gram linser per person, når jeg laver suppe.

Porrerne er i gryden sammen med 5 fed hvidløg

Butternut-squash'en

Hokkaido-græskar

Mere græskar :-)

Et kig til suppen inden den blev blendet

Den færdige grøntsags-suppe med lidt porre på toppen

I aften skal jeg i biograften Øst For Paradis sammen med kæresten og se "Brudte Favntag" af Almodórvar, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til...
Ha endejlig tirsdag. Grønne hilsner herfra mig :-)

fredag den 18. september 2009

Jeg er havren, jeg har bjælder på...

Igår fik jeg et spørgsmål her på bloggen vedrørende min morgenmad...Og da morgenmåltidet faktisk er min favorit-måltid, så synes jeg da egentlig, at det er helt omsonst, at jeg endnu ikke har blogget, hvordan morgenmaden ser ud her i det gule hus. Som nævnt i gårsdagens blog, så spiser jeg det samme til morgenmad hver dag og har gjort det siden jeg var barn. Nu ligger landet nemlig sådan at jeg ELSKER havregryn. På alle mulige og umulige måder så er havren simpelthen bare den bedste og ypperligste kornsort af dem alle... Selv når hele familien fra tid til anden forsøger sig med en eller anden form for brunch eller søndagsmorgen-mad med æg, frugt og hele pivtøjet, så er jeg urokkelig...Jeg skal simpelthen bare ha' havregrød :-)
Altså; først laver man selve grøden, og her er der mulighed for variationer, for dem der er til det...Man kan lave grøden på vand eller mælk og der kan røres salt, sukker, honning eller sødemiddel i alt afhængig af, hvad man kan lide... Her kan man også røre krydderier i grøden såsom kanel, kardemomme eller vanilie, eller som jeg gør; kakao.
Når grøden så er klar, kommer man til de såkaldte 'toppings' som kan varieres i en uendelighed. Jeg er ret forfalden til mandelsmør og peanutbutter for tiden. Men ellers kan man 'toppe' med småtskårne æblestykker, eller al mulig slags frugt, bær, hakkede nødder, hakket chokolade eller som min svigerfar; en stor klat solbærsyltetøj. Eller som kæresten; med ristede solsikkekerner.
De grovvalsede havregryn stilles klar i gryden med vand om aftenen - så er det bare at tænde næste morgen, og så tager det kun 5 minutter at lave grøden...Det er da nemt & hurtigt :-)

Kæresten får ristede solsikkekerner + salt ovenpå sin havregrød

Kærestens portion ;-)

Jeg rører jo som sagt kakao i min havregrød :-)

Klar til at blive rørt rundt...

Og så finder man lige krukken med mandelsmør frem
(som man vist snart skal have lavet noget nyt af...)

Den færdige portion - varm chokolade-havregrød med mandelsmør.
Verdens bedste morgenmad, hvis man spør pigen i det gule hus...

torsdag den 17. september 2009

Rødebede-bøffer

Specialet er jo for længst afleveret (faktisk er det idag een måned siden aflevering...) og jeg går bare rundt uden ret meget at tage mig til. Men det er faktisk heller ikke dårligt. Overhovedet ikke!
Igår morges da jeg havde spist yndlingsmorgenmaden (som består af havregrød med økologisk kakao og en stor klat nøddesmør - hvilket jeg iøvrigt spiser 365 dage om året. Nu er det nemlig sådan, at der er to grundlæggende tilgange til morgen-måltidet; enten er man til VARIATION eller til VANE... Jeg vil lade det være op til den kvikke bloglæser at afgøre hvilken af de to kategorier jeg hører under...) Nå men efter et veloverstået morgenmåltid kastede jeg mig fluks ud i køkken-eskapaderne... Forleden høstede vi temmelig mange rødbeder ude i kolonihaven, og nu ligger de mørke-lilla skønheder blot og venter på human fortæring!
Men altså - hvad kunne være mere oplagt end at lave rødbede-bøffer...Og eftersom jeg endnu ikke har fundet den optimale opskrift på rødebede-bøffer, kastede jeg mig udi et opskrift-eksperiment. Og det blev altså rigtig godt...
Bøfferne blev godt nok lidt 'klistrede' indeni, men jeg tror at det kunne være afhjulpet med 5 minutters forlænget bagetid...Smagen er i helt vinkel synes jeg.
Words of wisdom:
1 kæmpe rødbede skrælles og rives i foodprocessoren (jeg endte med 270 gram rødbede)
70 gram solsikke-kerner ristes let på en tør pande og får også lige en hurtig tur i foodprocessoren.
1 løg hakkes helt fint. (igen i foodprocessoren)
En lille håndfuld kapers hakkes fint.
Saften af 1/2 citron
1 spk grahamsmel
3 fed hvidløg
2 spk fløde (jeg brugte soyafløde)
Sellerisalt + peber
1 æg
Det hele røres godt sammen til en form for fars. Så brugte jeg silikone-muffinsforme til at bage bøfferne i. De fik 200 grader i cirka 25 minutter... Men som sagt skulle de nok have haft 5-7 minutter længere....Men altså de blev virkelig gode... Jeg havde presset farset lidt, efter den var fyldt i formene, så det ville hænge ordentligt sammen. Da de kom ud af ovnen kølede de af i 5 minutter, inden jeg tog dem ud af formene og kølede dem helt af på en rist.
Jeg har brugt dem som fyld i et wrap med salat, sennep og masser af grønt. Og til aftensmad. Og ovenpå rugbrød. Og som en hurtig hapser...It's all good...
Alle ingredienserne

Kapers & hvidløg

Solsikkekernerne er blevet ristet og hakket fint

Revet rødebede

De færdige rødbede-bøffer - eller er det nærmere rødebede-muffins :-)

Og som en lille afsluttende kommentar til de LYSERØDE rødebøffer... Jo-jo farven betyder faktisk noget. For jeg skal være moster igen-igen-igen... Til en pige, som gerne skulle melde sin ankomst engang i marts :-) Uha altså - hvor gør det bare en grøn pige glad at have to søstre, der begge er gravide samtidige..Simultan-graviditet!
Smil, vær glad og kys livet & hinanden...

tirsdag den 15. september 2009

Iskaffe, årstiderne & en vinder

Nu er "spare-konkurrencen" jo slut og det svimlende antal af 5 deltagere havde muligheden for at få fingrene i de fine snack-taxi's :-)
Jeg synes sku at alle fem spare-forslag var fine, så jeg har udvalgt én efter tilfældigheds-princippet - hvilket simpelthen vil sige, at jeg fandt en "random-search" maskine på nettet, som jeg fik til at udvælge een af de fem kommentarer....og så tog jeg et billede af processen, så det er gået rigtig for sig :-) Nummer tre af kommentarerne har vundet - så jeg skal bare have din mailadresse og så får jeg din adresse... Og ellers så siger jeg bare tusind tak for alle de gode spare-tips... I kan jo alle læse dem i kommentarfeltet til det forrige blogindlæg ;-)

Idag skinner solen - hvilket har resulteret i en sand overflod af frappe'er - hvilket er det sammen som iskaffe :-) Mums hvor smager det bare super lækkert - kæresten og jeg drak masser af dem i grækenland og da vi kom hjem smuttede jeg fluks ned i byen og investerede (man kan jo så diskutere om det er en investering eller blot et forbrugskøb...hmm...) i en mælkeskummer/frappe-frembringer :-) Så nu kan jeg lave iskaffe på den helt autentiske græske måde :-)
Det nødvendige udstyr :-)

Og det piskes kaffe-skum

Fremgangsmåden er sådan set ganske enkel: 2 teske neskaffe kommes i et højt glas + en lille smule vand. Dette piskes til skum med det lille tekniske vidunder...Skummet fylder ret meget - cirka halvdelen af glasset. Herefter kommes der 4-5 isterninger i, samt mælk & vand & sukker i et selv-valgt målestoksforhold. Jeg kan bedst lide den med lidt mere mælk (eller dvs soyamælk med vanilie-smag) end vand. Og hvis det skal være ekstra dekadent, så skal den have en ordentlig klat vanilieis...Mums!!
Iskold frappé på en solskinsdag :-)

Så er jeg blevet inspireret af klidmosteren; hun får nemlig kasser fra årstiderne...Og fra og med idag gør jeg også det...Vi har bestilt den store mix-kasse samt den blå fiskekasse...Det var sku en super dejlig fornemmelse at åbne døren imorges og så stod der en stor kasse økologiske frugt & grønt, samt en kasse med frisk fisk... Lækkert. Så i aften skal vi have multefileter - det har jeg aldrig smagt før, så det glæder jeg mig til...

Ha en dejlig dag og nyd nu at solen skinner :-) Og tak for de fine sparetips - håber at alle vil kigge forbi kommentarfeltet og lure nogle af tipsene af... Glade & grønne hilsner herfra det gule hus :-)