tirsdag den 21. april 2009

Lidt om havregrød og kolonihaven

Så er det blogtid igen-igen :-) Jeg har jo som bekendt gjort et par forsøg allerede med at finde en optimal opskrift til gulerodsmuffins og jeg tror at jeg har den næsten...Jeg har ihvertfald lige handlet ind til endnu en omgang jeg skal bage her i aften og så håber jeg at jeg endelig får optimeret opskriften til perfektion. Sagen er nemlig den; jeg er vild med at bage. Ja og selvfølgelig også med at spise bagværk. Jeps. Men (for der er altid et men) jeg er til gengæld ikke vild med al for mange raffinerede og ulødige kulhydrater i kosten (jo, jo da engang imellem, men altså ikke hver eneste dag) så derfor eksperimenterer jeg med at lave mad og bagværk der stadig er super lækkert, men også sundere, og med meget mere fuldkorn end normalt. Så aftenens muffin-forsøg bliver en eller anden form for fuldkorshvedemel-havregryns-kanel-æble-gulerodsmuffins :-) En vurdering af resultatet følger selvfølgelig imorgen. Nu er det ikke sådan at jeg på nogen måde er interesseret i en 'light' kost. Slet ikke. Men derimod en lødig (det er altså sådan et godt gammelt dansk ord) og sund kost, med masser af grøntsager, masser af fuldkorn og et minimum af tilsætningsstoffer og e-numre. Naturligvis. Men sådan har det bestemt ikke altid været...Tjaa, det er skisme (igen - godt gammelt dansk ord) lidt mystisk, så lang tid der nogen gange skal gå, før man indser det åbenlyse. Men jeg er heldigvis blevet klogere med tiden. Er der ikke også et eller andet ordsprog med, at man kun har et standpunkt, til man tager et nyt?! Hvilket iøvrigt minder mig om en historie om én der engang var vegetar.... bum - bum - bum funny story actually....men den må I få på et andet tidspunkt!

Dagen har været skøn; jeg startede min morgen klokken 07:00 som jeg plejer (og jeg ejer altså ikke et vækkeur. Det er inden i mig. Også om lørdagen. Og søndagen. hmm...) men altså, dagen startede med min yndlingsmorgenmad over dem alle: havregrød lavet af en blanding af grovvalsede havregryn og en fem-flager-blanding fra urtekram. Efter min ydmyge mening, så er det den mest fantastiske morgenmad! Og den kan varieres i en uendelighed; kanel og æblestykker og måske et lille drys kokos. Eller med kakao. Eller med friske bær. You name it.
Nå men efter morgenmad tog jeg cyklen ud i kolonihaven, som havde brug for en tår vand og et lille tilsyn. Desværre er køkkenhaven endnu ikke begyndt at spire, så der er ikke så meget at se endnu på den front. Men stemningen ude i kolonihaven var helt og aldeles magisk på en stille tirsdag morgen klokken otte, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel og påskeliljerne og tulipanerne stod så smukt over hele haven. En virkelig dejlig måde at starte dagen på.

Det var alt for nu. Jeg skal ud og eksperimentere i køkkenet med de der muffins. Og imorgen har jeg både en vurdering af aftenens anstrengelser, men også en lille anmeldelse af det sidste nye skud på mellem-måltids-stammen :-) Men mere om det imorgen.
Og fik jeg sagt at jeg OGSÅ var nede og træne igår aftes. Jo, jo såmænd. Lysten til det der motions-noget er absolut tilbage.
Smil og vær glad.

1 kommentar:

  1. hej ven

    Dejligt med endnu et indlæg, og rigtig sjovt at du skriver om havregrød, det er jeg lige startet på idag, altså grød lavet af min hjemmelavet musli. Det tager altså lidt tid inden alle Esbens grønsager begynder at spire;o)

    Glæder mig til at læse om de der muffins du bager, og en ny ide til et mellemmåltid
    Ha´en skøn onsdag....jeg tager til Randers i eftermiddag, jeg savner Mathilde
    Knus mor
    Knus

    SvarSlet