onsdag den 22. april 2009

Muffins og en god idé

Så blev det tid til endnu en blog herfra det gule hus i downtown Århus :-) Jeg kastede mig ud i et muffins-eksperiment igår, som egentlig er blevet nogenlunde vellykket...men jeg tror alligevel at opskriften skal optimeres lidt, for de er altså bare ikke helt i skabet. Endnu. Det er lissom lidt svært lige at ramme den rigtige kombi :-) Men dem jeg fik bagt igår smager faktisk fint - lidt henad en helseudgave af en gulerodskage :-) Og de mætter fint som et mellemmåltid til en kop the. Men her er opskriften ihvertfald - så kan man jo selv fifle lidt med den...og den kan laves med hva man nu er til; fx tranebær og græskarkerner, chokoladestykker og mandler, valnødder og blåbær...En verden af muligheder :-)

Muffins (jeg fik 9 styks)

50 gram 5-gryn fra kornkammeret
50 gram fuldkornshvedemel
1 dl soyamælk (man kan snildt bruge alm mælk)
2 bægre æggehvider
150 gram usødet æblemos
10 gram kokosmel (det kan kun lige anes i smagen - men det er et fint dekadent 'touch')
35 gram honning
1/2 tsk bagepulver, 1/2 tsk kanel og en knivspids ægte vaniliepulver.
30 gram hirseflager
1 gulerod - revet groft.
Rør sammen og hæld i smurte muffinsforme, prik en mandel ned i hver muffin og bag i ovnen til de er færdige.

Ellers har jeg fået en super ide; Jeg sidder jo og skriver på mit speciale. Så jeg sidder hver dag på uni, på et kontor hvor vi sidder seks-otte stykker. Lokalet ligger på fjerde sal og det er altid kampvarmt og helt musestille, bortset fra den evindelige tasten på tastaturene...Og nu er det jo sådan (ihvertfald for mig), at nogen gange har man bare brug for at kunne strække armene så højt op over hovedet, at man kan mærke ribbenene blive hevet lidt fra hinanden (på den gode måde) og komme med et primal-brøl af dimensioner, mens man nyder det skønne stræk i kroppen. Men på læsesalen skal det være lydløst. Og det er bare ikke det sammen. Overhovedet. Men - men - men, så kom den gode ide til mig igår; jeg har nemlig nu pakket alle mine bøger, noter og den bærbare sammen og slæbt det hele ud i kolonihaven. Så fra nu af vil jeg sidder derude hver dag og skrive på specialet. På den måde får jeg nydt den dejlige lille kolonihave (som også får nydt mit skønne selskab. Stakkels ensomme kolonihave!) og i frokostpausen og de 3-4-5-6-7-8 the/kaffe-pauser jeg ellers får taget mig, kan jeg træde to skridt ud og stå på den solbeskinnede grønne græsplæne og nyde foråret. Skønt. Jeg er tilfreds med min kreative ide og har også provianteret en del inden jeg tar' på 'landet' imorgen. Jeg skal selvfølgelig have et par muffins med :-)
Ellers havde jeg jo lovet jer oplysninger om alle tiders mellem-måltids-forslag. Men desværre spiste jeg den sidste idag (og den smagte godt, kan jeg vist godt afsløre) Og de nye forsyninger jeg har bestilt over nettet er desværre ikke kommet endnu. Vil jo gerne kunne flashe et billede af herlighederne... så det må vente. Men alt godt kommer jo som bekendt til den der venter. Måske.
Det var vist, hvad jeg havde i tankerne idag. Ikke for meget og ikke for lidt. Imorgen blir' bare en dejlig dag ude i kolonihaven - ihh altså - jeg glæder mig helt. Og det er altså aller-første gang jeg ligefrem har glædet mig til en dag med specialet...
Grønne hilsner herfra det gule hus

2 kommentarer:

  1. hej venne
    Glæder mig til du kommer i weekenden, måske har du nogle muffins med (hvis vi er heldige)

    Hvad med det der mellemmåltid??.......go´ide med at sidde i kolonihaven og skrive...jeg er lige kommet hjem har idag cyklet ca 20 km, hvilket jeg jo nyder, far er på aftenarbejde, der er skolefest
    Vi ses imorgen
    Kram

    SvarSlet
  2. Det lyder nu slet ikke så tosset at kunne skrive speciale ude i det gode vejr. Jeg sidder på kontor det meste af dagen, og alle var i dag ved at revne, fordi solen skinnede så indbydende :-)

    SvarSlet