mandag den 18. maj 2009

Salat med kikærter og feta

En hurtig blog om en hurtig salat :-)
Aftensmaden igår blev endnu en af de evigt-lækre salater. Jeg elsker simpelthen salater i alle afskygninger :-) Men altså - disse hersens salat-opskrifter skal jo sådan set ikke følges til punkt og prikke - til det formål er jeg sikker på at der findes andre blogs med en bedre....tjaa hva skal jeg kalde det - afstemthed mellem smagsnuancer og ingredienser. Det her er sådan set bare hvad en økologi-begejstret, SU-berettiget, madglad pige spiser på en regnfuld søndag aften. Men lad dig endelig inspirere til mere grønt & meget mere spas og kreativitet i køkkenet med gode råvarer. En god salat er i min optik bare et sammenskud af alt det man lige har lyst til....

Nå men anyways, gårsdagens salat:

Den grønne bund bestod af tre forskellige slags grønne salater, cherrytomater, agurk, peberfrugt og lidt revet gulerod. Fyld bestod af lidt kylling og masser af kikærter. Kikærterne kom lige en tur på panden sammen med kyllingen, efter den var blevet ordentlig stegt. Jeg gav det hele en smule salt, peber, timinan og karry.
Dressing: det blev til en ordenligt skive fåremælks-feta fra irma, der udgjorde dressingen :-)
Skøn salat - men nu har jeg stadig en del kikærter klar, så mon ikke de skal bruges imorgen i en eller anden ret...(idag er jeg jo oppe ved søsteren og niecen)


Jeg håber I får en fantastisk dejlig uge. Det véd jeg nemlig, jeg gør med alle de søde mennesker jeg skal mødes med: Idag skal jeg besøge begge mine søstre + niecen. Imorgen skal jeg på skovtur med min veninde K. Onsdag skal jeg mødes med min speciale-gruppe. Torsdag skal jeg på skovtur med min veninde B og fejre at hun lige har afleveret speciale. Lørdag formiddag skal jeg mødes og drikke kaffe med min kammerat M som jeg ikke har set i et halvt år. Søndag formiddag skal jeg spise brunch med min barndomsveninde som bor i København og om eftermiddagen skal jeg hente min skønne kæreste i lufthavnen :-) Så det blir bare en rigtig dejlig uge!

Grønne hilsner herfra downtown Århus :-)

2 kommentarer:

  1. Mums, sikke en lækker salat :-)

    Jeg tror jeg skal lave noget der ligner til aften, der er altid kogte kikærter i fryseren til den slags :-)

    SvarSlet
  2. ja det er nemlig en super god ide, at lave en stor portion, så man har nogle på lager... Håber din salat blev god :-)

    SvarSlet