torsdag den 11. juni 2009

Pizza med tranebær og gedeost

Vi har sku fået os en altankasse i det gule hus... Det er så skønt, at kunne have endnu flere friske krydderurter end blot dem der kan stå inde i lejligheden (og i kolonihaven selvfølgelig...) Her på billedet står de smukt i aftensolen...

Vi fik jo pizza forleden aften. Og den blev simpelthen helt fantastisk.
Dejen:
cirka 1/2 -1 teske økologisk gær
lidt salt
lidt olivenolie
2 dl vand
70 gram durumhvedemel
Hvid hvedemel for resten. Dejen smækkede jeg sammen om morgenen, og stillede den til koldhævning i køleskabet indtil vi skulle bruge den om aftenen.

Tomatsaucen lavede jeg selv af løg, hvidløg, cherrytomater og tomatpure og masser af frisk timian og soltørrede tomater. Det hele får cirka 10 minutter i en lille gryde og pureres så med en stavblender. Så er der en skøn (og ikke mindst billig) pizza-sauce.

Kødet til pizzaen:
I en gryde brunede jeg 450 gram kalkunkød med salt, peber og masser af frisk basilikum. Kødet fordeles ud over pizzabunden, hvorpå tomatsaucen allerede er fordelt. Ovenpå lægges cherrytomater, løg, tørrede, økologiske tranebær og en hel rulle gedeost. Det hele bages i ovnen i 20 minutter cirka. Vi kom også rød peber på, men det passede ikke super godt. Istedet vil jeg prøve med kantareller næste gang. Gedeosten og tranebærerne var geniale sammen...

Dejen er klar.

Tomatsaucen er blevet stavblendet og er klar til brug.

Den færdigbagte tranebær/gedeost/kalkun-pizza.

Aftenens tallerken.

Den skønne jordbær/blåbær tærte jeg lavede til min fødselsdag, var fra en opskrift jeg fandt hos newyorkerbyheart , men jeg ændrede en smule i selve mængderne, da min tærteform var en større en af slagsen...
Tærten blev lavet med både blåbær og jordbær... IIhh altså hvor jeg bare elsker bær i alle afskygninger...blåbær, jordbær, brombær, hindbær, stikklesbær, ribs, tranebær, boysenbær, solbær...ALLE sir' jeg :-)


Nå men tærten blev et hit og det var i det hele taget en rigtig dejlig dag med masser af god mad, hyggesnak, en solskins-gåtur i botanisk have og selvfølgelig lidt flere gaver til den grønne fødselsdagspige. Jeg fik penge af min familie, og for dem har jeg købt mig et par nye ekko-sko og et par brune jako-form sko... Så nu er jeg godt gående :-)

Idag har jeg været til møde med min specialevejleder - vi snakkede i 2.5 timer, så jeg til sidst var helt overvældet med informationer. Men mødet gik godt og jeg har masse jeg kan arbejde videre med. Nu er der kun 2 måneder til jeg skal aflevere - uha hvor bliver det spændende...

Jeg har fået et nogle fine kommentarer fra missmuffin, klidmosteren og piskeriset på mine peanutbutter-muffins...Og til jer gæve kvinder kan jeg kun sige: sæt blot igang...de er simpelthen super lækre!
Faktisk vil jeg sige, at efter min mening så er bagværk med frugt/bær noget af det ypperligste indenfor dessert/bagværk-kategorierne :-)
Og disse hersens muffins med den dekadente klat nøddesmør i midten, vil jeg sige er på en klar top tre over hverdags-bagværk... Super til en kop eftermiddagsthe eller til aftenkaffen. Nu når jeg tænker nærmere over det, så er jeg faktisk meget mere til desserter med frugt/bær fremfor de lidt tungere chokolade-desserter...
En hurtig (ikke prioriteret) top tre over hverdags-desserter: (for guderne skal vide, at det bliver en umulighed at holde sig indenfor en top-tre hvis det også gjaldt de store pompøse desserter til festlige lejligheder...
1) pandekager med is og bær
2) bagværk med frugt/bær og cremefraiche/skyr
3) is i alle afskygninger - men har lige fået øjnene op for lakrids-is - mums ;-)
En lille EXIT POLL er vist på sin plads her - har du nogen favorit-hverdags-dessert?
Grønne og glade hilsner fra en pige i fodformede jaco-form-sko :-)

5 kommentarer:

  1. Orv, sikke en pizza. Den ser fantastisk god ud :-)

    uh, lakridsis fra ParadIs er bare noget af det bedste. Men god økologisk vanilieis rørt med frysetørret lakridspulver kan gå i en svæver vending.

    Min favorit-hverdags-dessert er hurtig hindbærsoftice. Blend frosne hindbær med minimælk, eller rismælk og lidt flormelis. Voila...:-)

    SvarSlet
  2. Meget smuk pizza, du har lavet!

    Hm... altså, jeg spiser normalt ikke dessert på hverdage (med mindre vi får gæster og vælger at skeje ud), for jeg kan tage på bare af at TÆNKE på chokolade! :-)

    Men da vi fik citronfromage i går, sagde jeg til gemalen, at kunne jeg vælge ti ting, som jeg ikke kunne tage på af, så ville citronfromage muligvis være på den liste! :D

    SvarSlet
  3. Uhm, den pizza lyder lækker og anderledes..

    Trifli af friske bær, knuste marcipanmakroner, hakket chokolade og vaniljekvark er nemt og lækkert..

    Eller gammeldags æblekage med flødeskum og makroner..

    Generelt er jeg stor fan af hverdags-dessert:)

    SvarSlet
  4. øj, den pizza lyder god... jeg må ha pizza snart igen...

    SvarSlet
  5. Den Pizza ser bare rigtig god ud....jeg har lige nu 2 af slagsen i ovnen....så vi glæder os til at smage..............med hensyn til dessert, så vil jeg tilslutte mig en gammeldags æblekage, eller en jordbær/rabarber triffli

    SvarSlet