torsdag den 16. juli 2009

En-hvilken-som-helst-slags-tærte & Mandel-chokolade-småkager

Forleden lavede jeg tærte til aftensmad. Men ikke bare en hvilken som helst slags tærte...eller....jo faktisk var det lige præcis hvad det var!
En-hvilken-som-helst-slags-tærte.
Det smarte ved tærter er nemlig, at de er så total lette at lave... Faktisk er det lidt en slags tretrins-raket at lave en tærte; lidt på samme måde som med salaten...
Man laver først bunden. Den er ikke særlig svær. I det her tilfælde var det et par spiseskefulde olie, lidt koldt vand, lidt salt, noget grahamsmel og noget hvedemel. Blande-blande-blande og vupti så er bunden klar. Den forbages måske lige lidt i ovnen, imens fyldet gøres klar. Og her er det lige præcis at den kreative køkken-entusiast kan slå sig løs... Fyldet kan varieres i en uendelighed, alt afhængig af om man skal lave et feinsmecker-måltid, et fest-måltid, et hverdags-måltid eller et børnevenligt måltid....you catch my drift... Nå men min tærte var sådan set et slags projekt-tøm-køleskabet-for-rester. Jeg havde spinat, soltørrede tomater, lidt almindelige tomater, fetaost, cheddarost, en enkelt gulerod og en portion kogte sort-øje-bønner, et bæger md hytteost og rigelige mængder krydderurter... Og tilsammen blev det faktisk en ganske udmærket tærte. Og serveret med en let salat, var der mad nok til os begge to i to dage...
Jaaaa - left-overs:-)
Spinat blev danmpet i en gryde, indtil al væden forsvandt. Alle de andre ingredienser blev rørt i, sammen med hytteosten og fyldet kom ovenpå tærtebunden.
Og resten gir' vist sig selv :-)

tærtebunden rulles ud

klar til at blive forbagt ganske kort

fyldet + fetaosten

En rest cheddarost er blevet revet henover tærten

Æggemassen er hældt over tærten. Lavet af tre æg og salt, peber & revet muskatnød

Den færdigbagte tærte

Aftenens tallerken

Pointen er; at tærter er hurtige at lave. Og der er som regel nok til 2 aftener, hvis man kun er to til spisning. Og man kan få brugt alle de rester man har liggende i køleskabet. Og det smager godt. Og det er billigt. Ja alt-i-alt er jeg faktisk ganske begejstret for tærter...
Nå men jeg er også begejstret for bagværk. Så igår skulle jeg selvfølgelig bage småkager. Forleden købte jeg et stort glas mandel-smør (samme koncept som med peanutbutter, bare med mandler) Så selvfølgelig skulle jeg bage mandelsmør-chokolade-smaåkager. Jeps!
Opskriften var fundet og omregnet til danske mål. Ingredienserne var vejet og målt og gjort klar. Chokoladen var møjsommeligt hakket og den dyre-dyre mandelsmør var ligeledes klar til brug. So far so good!
Og så var jeg ellers igang med det jeg holder så meget af... at bage. Og det gik så godt. Det hele blev rørt, pisket, mikset og tilsat uanede mængder af kærlighed. Og småkager blev sat på plader og bagt enkelt-plade-vis i ovenen.
Og så skete det!!!!!!!
Jeg tabte hele den ene plade med nybagte, velduftende, smukke, lækre, vidunderlige og stoltheds-frembringende småkager på gulvet. Ja jeg tabte selvfølgelig pladen up-side-down, så jeg kunne ikke engang redde en lille bitte enkelt småkage. Et helt kuld småkager down the fucking drain.... Ja undskyld sproget. Men det var fandme frustrerende for green girl. Men heldigvis overlevede den anden plade småkager, to tell the tale of what could have been some of the best almond-cookies in history...
Opskriften er lige her. De steder hvor der står peanut udskiftes blot med ordet 'mandel' og så passer det præcis med det resultat jeg fik...Og de smager super godt.
Mandelsmør (smager iøvrigt godt til alt!)
Dejen er rørt sammen

Chokolade-stykkerne tilsættes

Dejen sættes i små klumper på pladen. Jeg brugten en te-ske til formålet

De færdigbagte cookies :-)


5 kommentarer:

  1. Her flere steder læst om mandelsmør, men aldrig fundet det..
    Må man spørge hvor du har støvet det op- og til hvilken pris?
    Småkagerne lyder nemlig SÅ lækre..

    SvarSlet
  2. Hejsa Missmuffin: Det er købt i GANEFRYD her i Århus, men jeg næsten alle de der små helse-bikse rundt omkring har det... Jeg har ihvertfald købt det i tre forskellige her i Århus.
    Kh. green-girl :-)

    SvarSlet
  3. Damn den tærte ser bare for nice ud :-)

    SvarSlet
  4. Man må godt bande, når ting går galt i køkkenet. Ind imellem hjælper det også at sparke til noget (dog ikke for hårdt, så det går i stykker) - det er i hvert fald min filosofi, men gemalen er ikke helt enig... ;-)

    Er mandelsmør lige så 'tør' i konsistensen som peanutbutter?

    SvarSlet
  5. Hejsa Piskeriset: jeps mandelsmør er lige så tør i konsistensen som PB - jeg forsøgte at få min far til at spise det...han samlignede oplevelsen med at spise sand! Men jeg synes nu det smager fortrineligt...
    Og eftersom der endte med ikke at være så mange af de hersens småkager, så bagte jeg jo nogle andre et par dage senere, som blev endnu bedre...så der kom dog noget godt ud af at tabe pladen med småkager på gulvet ;-)
    Knus herfra mig

    SvarSlet