mandag den 6. juli 2009

Hvide bønner & En ihærdig gravhund

Der er sket det, at kæresten er smuttet til Trieste i Italien for at deltage i en film-festival...så nu er jeg alene hjemme...Og vi ved jo alle sammen godt, hvad der sker når en helt almindelig grøn pige er alene hjemme...køkkenaktiviteter all night long...
Så jeg har fiflet lidt rundt i køkkenet de sidste par aftener. Forleden købte jeg nogle almindelige hvide bønner. De blev sat i blød natten over og derefter kogt med krydderurter og laurbærblade. Jeg laver altid en god stor portion, og så fryser jeg nogle af dem ned i mindre portioner i små bøtter. Bønnerne bruger jeg eksempelvis til vegetar-bøffer, som fyld i salater, som fyld i wraps eller i supper. De har et højt indhold af protein og et højt indhold af kulhydrater, så de kan snildt gøre det ud for pasta, ris eller kartofler... Altså under forudsætning af, at man kan lidt bønner. Og det kan jeg :-)

Her står de i blød i 8-10 timer. Vandet skiftes nogle gange undervejs.

Koges med krydderurter - de skal koge cirka 1 time
Søndag aften i det gule hus - salat med bønner og Twilight (som iøvrigt endte i går klokken 22:00 - bye-bye Bella og Edward)

Jeg vendte bønner i en hjemmelavet dressing, inden jeg mixede dem sammen med salaten.

I fredags kom min lillesøster og hendes kæreste på besøg. Vi skulle grille sammen ude i kolonihaven. Det var en super hyggelig aften med masser af god snak og god grillmad. Gutterne grillede økologiske steaks, mens lillesøsteren og jeg grillede vegetar-bøffer og majskolber. Vi havde gravet kartofler op fra haven - åhh fryd - nye kartofler er virkelig bare skønt. Til dessert fik vi vanilieis og hjemmelavede pandekager. Vi plukkede vilde jordbær i haven og fik dem til.

Der er altså noget helt særligt over, at kunne hente maden ude i haven...Maden smager bedre og følelsen af selv at have produceret det er uovertruffen :-) Min lillesøster har jo en gravhund, og da jeg skulle grave kartofler op, gik den hersens lillebitte gravhund bare helt amok og gravede som en besat for at finde kartofler... Vi fik ( i fællesskab) da også gravet en hel masse op (mest fordi det bare var så mega sjovt at iagttage den lille hunds iver efter at grave sig dybere og længere ind i kartoffelbedet...) så der var også nok til at vi kunne lave en kæmpe portion kartofelsalat dagen efter. Billedeserien herunder skulle give et meget godt indblik i gravhundens ihærdige indsats i kartoffelbedet. (Og hvis I vil se det i stort format, så bare tryk på selve billedet)

Her har hun fået færten af den første kartoffel.

Og den skal bare graves ud. NU!

Sådan.

Tjek lige hullet - man er vel ikke en gravhund for ingenting...

Og der blev gravet og gravet og gravet....

En gravhund der netop har fuldført mission: grave kartofler op.

Ellers gik weekende som den skulle; jeg fik læst Twillight færdig og igår fik jeg (selvfølgelig) bagt endnu en omgang muffins - denne gang med æbler, peanutbutter og kanel. Så har jeg til ugen der kommer... Dagene på læsesalen med specialet, blir simpelthen for kedelige, hvis jeg ikke har en lækker madpakke og nogle lækre snacks med - så det gør jeg ret meget ud af. Især madpakken. Så stay tuned de næste par dage, hvor jeg vil blogge et par dages madpakke-indhold...:-)
Det var alt herfra - jeg håber at weekenden har været lige så skøn for jer, som den har været det for mig. Grønne hilsner herfra smilets by :-)

Muffins med kanel og peanutbutter og æblestykker

4 kommentarer:

  1. Det er vidst godt nok en vaskeægte "grav-hund" hun har fundet sig der:)
    Er spændt på at se hvad du har med på madpakke. Jeg hader madpakker og mine er altid frygteligt uinspirende..

    SvarSlet
  2. Lækker, lækker salat!

    Der var godt nok gang i den gravhund, men den levede da op til sit navn! :-D

    SvarSlet
  3. Hejsa Miss-muffin: Ja madpakkerne skal sku bare helst være noget man ser frem til...ellers kan det blive en laaang dag :-) Og ja - Dina den lille gravhund lever i den grad op til sin race/sit navn :-) Ha en dejlig dag. Håber du nyder at have kolonihave :-)

    SvarSlet
  4. Hejsa Piskeriset: Jeps - salaten var super lækker... jeg er salat-elsker all the way through :-) Ha en fin tirsdag, tiltrods for vejrskiftet :-)

    SvarSlet