fredag den 24. juli 2009

Champignoner med ricotta-ost & Hasselnødde-brød

Forleden fik vi aftensmad bestående af en grøn salat med feta, resterne af en kartoffel-spinat-løg-tærte som kæresten havde lavet et par dage forinden, med kartofler og løg fra kolonihaven (mums) og dertil havde jeg lavet små champignoner fyldt med ricottaost blandet med rigelige mængder friske krydderurter, salt, peber, lidt parmasan og al fyldet/stokkene fra champignonerne. Champignonerne var et kreativt indslag, for at få brugt lidt råvarer fra køleren, som ellers ikke havde mange dage tilbage...Og da vi ikke har internet derhjemme kunne jeg ikke lige tjekke en hurtig opskrift på nettet, men jeg synes dog svagt at kunne huske at piskeriset engang havde lavet noget ligende...Og det havde hun, viste det sig så! Lige her.
Men altså; aftensmaden blev som sådan ganske udemærket. Dog var der lidt for meget ost i det samlede måltid efter min smag; tærten var gratineret med cheddar-ost og det samme var champignonerne, som jo også indeholdt ricottaost og salaten havde også fået en omgang feta-ost. Alt i alt var det dog en fremragende og meget mættende aftensmad, men som sagt; I'll go easy on the cheese next time :-)

Inden de ricotta-fyldte champignoner gratineres og bages i ovnen

Således ser hele herligheden ud :-)
Iaften skal mig og kæresten på besøg hos mit grønne ophav. De har lovet at lave go' mad til os...inklusiv dessert :-) Så vi får en skøn fredag med go mad, hyggeligt samvær og glade mennesker...det blir' vist ikke meget bedre, hvis du spør' mig...
Om lørdagen ( ja det vil så egentlig sige imorgen) tager hele familien så et smut til den økologisk have i Odder, hvis vejret ikke bliver helt håbløst...Det er så hyggeligt i den økologiske have - masser af mulighed for at lade sig inspirere og finde på sjove tiltag til sin egen have :-) Og så kan man selvfølgelig også købe lidt lækkerier i deres lille øko-butik derude.

I forgårs bagte jeg et fuldkornshvedemel-speltflager-rugmel-brød med økologisk gær og ristede og hakkede hasselnødder. Det blev lækkert, omend ret bastant og med masser af gods i. Jeg har nu lånt en bog om at bage med spelt, og jeg regner på det kraftigste med at spamme min egen blog med spelt-opskrifter i tiden der kommer ;-)

økologisk gær

Hasselnødderne er ristet på en tør panden og derefter afskallet, så godt det nu kunne lade sig gøre. Så får de lige en lille tur i morteren, så de er i mindre stykker, uden at være helt kvast i småstykkker :-)

Speltflager fra Aurion

Brødet skal hæve i en times tid inden bagning

Det færdigbagte brød
Det var alt herfra Smilets By :-) Ha en rigtig dejlig weekend!

4 kommentarer:

  1. Hehe - jeg fik også lavet noget mad for nylig, hvor jeg tænkte "hvordan er al den ost sneget sig ind i retterne?!"

    Meget lækkert brød! Jeg glæder mig til at se spelt-opskrifterne :-)

    SvarSlet
  2. Hejsa Piskeriset. Jeps - jeg glæder mig også til at bage en hel masse med spelt...fik faktisk bagt et igår, men glemte at skrive den selv-opfundne opskrift ned...men så må jeg jo bare igang igen :-)

    SvarSlet
  3. Wow, de ser vildt gode ud dine svampe. Ja, der kan jo gå ost i den ind i mellem :-)

    Lækkert brød!

    SvarSlet
  4. Yeps brødet blev rigtig lækkert :-)

    SvarSlet