onsdag den 22. juli 2009

Vege-deller & Wok med tofu

I søndags lavede jeg linse-hasselnødde-deller og wok med orientalske-marineret tofu. Og begge dele blev vellykkede...Nu ligger landet sådan for mig, at jeg ikke er den store opskrift-rytter....eller det vil sige; når jeg bager kager, småkager og lignende eller forsøger mig med noget helt nyt, så kan jeg godt lide en opskrift der fortæller hvordan og hvorledes det hele skal forløbe...Men til de der helt almindelige hverdags-køkken-roderier, der er det altså bare den fri fantasi der styrer slagets gang. Fx de hersens deller; jeg manglede noget pålæg til min madpakke, og eftersom jeg ikke spiser andet kød end fjerkræ (og det er endda sjældent) og fisk, så skal man altså fra tid til anden blive kreativ...Og resultatet til denne uge blev så de hersens skønne linse-nødde-deller. De smager rigtig godt i en bolle med masser af salat, lidt dressing og sennep og en skive tomat eller bønnespirer.
Opskriften er som følger:

40 gram hasselnødder ristes på en tør pande til de har fået lidt farve. De kommes herefter i en foodprocessor og males til en konsistens der er midt imellem grov og fin.
1 rødløg skæres i kvarte og kommes i foodprocessoren og får også lige en hurtig omgang.
2 store fed hvidløg
60 gram røde splitlinser koges i 16-20 min og dryppes af i en si og kommes over i foodprocessoren til de andre ingredienser.
muskatnød, lidt cayennepeber, salt, peber og masser af blandede krydderurter
50 gram mel og 20 gram havregryn.
Alle ingredienserne får lige en hurtig omgang i food-processoren og kommes derefter på en bageplade og bages i ovnen, vist nok i cirka 15-20 min ved 200 grader.
Ingredienserne er klar (med undtagelse af mel + gryn)

Vege-dellerne er klar til at blive bagt i ovnen

Så er de færdigbagte og klar til madpakken i uges løb

nam-nam :-)

Her er en af dellerne i et wrap med masser af salat og dild og tomater.

Wok med tofu og grøntsager:
Tofu'en er købt i en helsebiks og jeg brugte den til en form for orientalsk-inspireret karry-wok, som vi fik med ris til. Der var rigeligt med mad og nok til kærestens frokost dagen efter. Jeg havde en lille bøtte med kogte, hvide bønner i fryseren, som jeg også kom i wokken, eftersom vi ikke havde helt så mange grøntsager, som jeg kunne have ønsket mig. (men det var søndag aften, og vi måtte ligesom klare os med det der var...hvilket også endte med at være helt fint...)


En pakke tofu klar til brug

Tofu'en er ved at blive skåret ud

Tofuen er klar til brug


De udskårne grøntsager + ingefær + de hvide bønner + tofuen


Den færdige karry-wok


Søndagens tallerken


5 kommentarer:

  1. Wauw! Det ser vel nok lækkert ud! Hm, gad vide, om ikke jeg har sådan nogle linser liggende, som jeg ikke har fået brugt - det kan jo være, jeg skal bruge dem til at prøve denne opskrift :-)

    Hav en dejlig onsdag!

    SvarSlet
  2. Hejsa Piskeriset; Ja kom endelig igang med at lave vege-deller..de smager rigtig skønt og er et godt, billigt og sundt alternativ til kød-deller...Og man kan komme en masse forskelligt i, alt afhængig af hvad man har liggende hjemme i grøntsags-skuffen :-)

    SvarSlet
  3. hej med dig

    den wok ret ser dælme god ud, hvis du kommer forbi et sted der sælger det der orientalske tofu, så kunne du jo købe en pakke til mig....glæder mig til I kommer imorgen til dejlig mad og hygge;o)
    Knus dit grønne ophav, der lige har gravet kartofler og andre rodfrugter op i haven

    SvarSlet
  4. Mums, grønt og godt :-)

    Jeg har ikke set den tofu-variant før. Er den fra Ren kost?

    God arbejdslyst på læsesalen!

    SvarSlet
  5. Hejsa Klidmoster: Tofu'en er fra GANEFRYD nede i latinerkvarteret...men jeg tror faktisk at man også kan få den i REN KOST i Jægergårdsgade :-)
    Ha en skøn dag. Knus herfra læsesalen

    SvarSlet