tirsdag den 22. september 2009

Grøntsags-suppe

Jeg lavede suppe igår. Vi fik jo den store mix-kasse fra årstiderne i sidste uge og der er stadig masser af grove grøntsager i køleren... Så det blev til en super-lækker grøntsagssuppe igår. En kæmpe portion ovenikøbet, så vi har til en en omgang aftensmad iaften.
Alle grøntsager blev snittet ret groft, for de skulle alligevel stav-blendes til sidst. Først hældes lidt olie i en stor gryde og alle grøntsagerne snittes, hakkes eller skæres. Og her er det jo at den kreative suppe-kok kan udfole alle sine suppe-talenter og blot få tømt køleskabet for grøntsager og krydderurter... Det meste vil kunne smides i gryden og resultatet skal nok blive lækkert...
Jeg havde:
2 store porrer + 5 hvidløgsfed (dette kom først i gryden og fik lige fem minutter, før de andre grøntsager kom med i)
Næsten et helt blomkål
1/2 butternut-squash (total yndlingsgrøntsag - kan bruges til at blive bagt i ovnen, laves til suppe, bruges i bagværk og som søde fritter...)
1/2 hokkaido-græskar (også yndlingsgrøntsag - samme anvendelsesmuligheder som butternut-squashen...)
3 store pastinakker (eller persillerødder - det kunne jeg ikke helt huske...)
Det hele kommes i gryden sammen med nok bouillion til næsten at dække grøntsagerne. Jeg tror jeg brugte henved en liter...Det hele koges mørt under låg og til sidst stavblendes det hele og smages til med hvad man nu lyster. Jeg twistede hele herligheden med karry...
Efteråret er jo over os og grøntsagssupper er virkelig en skøn måde at få spist nogle af alle de lækre, grove grøntsager på. Jeg putter ofte røde splitlinser i suppen og koger dem med sammen med grøntsagerne - når suppen så skal blendes, bliver de selvfølgelig bare blendet sammen med, hvilket gør suppen mere tyk og næsten dahl-agtig...men så mætter den også bedre og linser smager jo bare skønt. Jeg beregner cirka 50 gram linser per person, når jeg laver suppe.

Porrerne er i gryden sammen med 5 fed hvidløg

Butternut-squash'en

Hokkaido-græskar

Mere græskar :-)

Et kig til suppen inden den blev blendet

Den færdige grøntsags-suppe med lidt porre på toppen

I aften skal jeg i biograften Øst For Paradis sammen med kæresten og se "Brudte Favntag" af Almodórvar, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til...
Ha endejlig tirsdag. Grønne hilsner herfra mig :-)

2 kommentarer:

  1. Ummmm- lækker suppe ! Jeg prøver at se positivt på mørket og kulden og een af de gode ting er , netop SUPPER :-)
    God fornøjelse i aften.

    SvarSlet
  2. hej....moms dejlig suppe, og skønne og lækre billeder, jeg har lavet det jeg kalder hurtig quornsuppe her til aften...det blev rigtig lækkert.
    Glæder mig til at høre om filmen
    knus fra moderskibet

    SvarSlet